mandag den 24. august 2015

Fra Helena til Idaho Falls

Days Inn Helena serverede noget af det bedste morgenmad. Der var hashbrown, pandekager, røræg og pølser. Masser af juicer at vælge imellem og god kaffe. Vi blev i hvert fald mætte. 

Efter en køretur på ca 5 timer ankom vi til Cody i Wyoming. En ægte western by med saloons, casinoer og masser af fastfood mad. Byen er kendt for sit Buffalo Bill museum som er enormt stort. Vi havde små 3 timer. Man kunne sagtens have brugt en hel dag. 

Om aftenen brugte vi på at se rodeo i 5 graders varme og blæst. En kold fornøjelse, en vild oplevelse. Vi så cowboys fange kvæg med lasso, ridning på heste der springer rundt og  teenager op tyrekalve. 


De efterfølgende dage blev brugt i Yellowstone. Vejen dertil blev via den smukke rute Beartooth highway. Helt fantastisk rute ind til østindgangen af Yellowstone. Den kan varmt anbefales. Da vi kom ind i parken, så vi bisoner i lange baner, også nogle på vejen som spærrede for trafikken. Vi så Elks, svarende til kronhjort hjemme i dk og masser af egern. Jeg High-fivede endda med et lille et. Okay, den troede jeg havde mad. 



Vi overnattede i den fineste RV ved Chicos, ca 40 min kørsel fra indgang nord til Yellowstone. RV'en var perfekt. Vi havde købt mad med på vejen hjem som vi kunne nyde, mens vi så den smukkeste sol nedgang over bjergene. 


De andre dage så vi geyser, hot springs, en lille gåtur til en sø(med bearspray i bæltet) og masser af smuk natur. Flere gange måtte vi holde tilbage for bison som gik på vejen. Den mest kendte geyser i Yellowstone, Old Faithful, måtte vi vente hele 70 min på før den sprang og så varede det kun 2 min før den faldt til ro igen. Hvis man ikke har set geyser før, er det helt sikkert ventetiden værd. 



Den sidste aften vi havde i vores RV fik vi besøg af hr Steen og fru Lise Kjeldsen. Fejring af min fødselsdag. Vi havde købt ind til barbecue og det hele kunne vi lige præcis nå at lave inden en større uvejr ramte sletten vi boede på. Sorte mørke skyer med torden og lyn og rullende. Vi fik små isdesserter inden for i vognen. En hyggelig aften med første madlavning i hele 2 uger. Uden for store mængder af sukker eller friture, kun tørt hvidt brød. Uvejret fortsatte natten over, og ruskede godt i RV'en. God den stod solidt fast.

Fra yellowstone gik turen gennem parken samt Grand Teton nationalpark og videre til Idaho Falls. Dagen har ramt den 22 august, og jeg har fødselsdag. Blev vækket med skønhedssang fra Peter. Vi spiste et godt solidt morgenmåltid på den lokale Saloon. Mens vi sad og ventede på maden, kom hr Steen og Fru Lise Kjeldsen ind af døren. De havde det vores bil holde udenfor, og kom tilfældigvis forbi på deres tur til yellowstone. Så ekstra skønt på min fødselsdag. 


Efter 8-9 timers kørsel kom vi endelig frem til Idaho Falls, godt flade efter de mange sving og at sidde stille i bilen. Resten af aften blev vi på værelset med diverse snacks, vin og øl. 


tirsdag den 18. august 2015

Fra Spokane til Helena

Fra Spokane, Washington gik turen til Polson i Montana. Undervejs kørte vi igennem Idaho. Ja, jeg endte sgu med at sidde bag rettet og køre op over passet fra Idaho til Montana. Har ikke kørt siden mine forælde solgte Peugeot for 5 år siden, men på en vej med næsten ingen andre biler, måtte jeg prøve kæfter kræfter med det røde lyn, vores Ford Mustang.

Efter at have passeret passet, varede det ikke længe før vi kørte igennem Flathead Indian reservation. Et bart og tørt landskab med heste, køer og lidt bisoner. Inden vi fik set os om, kom der nogle voldsomme regnbyer og taget på vores bil måtte komme på.

Vores hotel i Polson lå lige ud til Flathead Lake med udsigt over bjergene. Ingen klager herfra. 
Vi spiste aftensmad hos en super hyggelig lille diner hvor vi fik lækker pulled pork sandwich og curlyfries. 



Den 15 kørte vi nordpå til Whitefish. Inden kørte ved nedenom National Bison Range, som vi havde overset på vejen til Polson. En tur som blev helt igennem fantastisk. Vi kørte rundt i Bjergene i 2-3 timer hvor vi så bison, bjørne, antiloper, kronhjort, dådyr og ørne. Vi var tæt på at være endt i et harmonikasammenstød mellem to bisoner, da vi kun var 5 meter væk. En fra hver side begyndte at stampe i jorden så der blev helt støvet, og de prustede noget. Så var det vist signal nok til vi skulle videre. 


Ved ankomst til Whitefish, havde vi lejet et værelse gennem Airbnb. Her kom vi nemt ind via kode, og shoppede lidt snacks til dagstur til Glacier National Park og Pizza vi spiste på værelset. 



Søndag den 16 gik turen til Glacier National Park. Med vores nyinvesterede årskort kom vi hurtig igennem indgangen og en køre tur på ca 5 timer kunne begynde. Vi kørte af meget smalle veje ad "going-to-the-Sun-Road. Fantastisk køretur. På tilbage vejen stoppede vi ved Logans Pass og gik en tur på ca 5 km. Op i bjerglandskabet hvor vi så præriehunde, egern og hvide mountaingoats. Vi så 4 på vejen og et par stykker i det fjerne. De små egern og præriehunde var meget nysgerrige, og kom helt hen til os for at se om vi havde mad. Ja et egern rakte lige frem hænderne op og tiggede. 


Da vi atter kom tilbage til Whitefish skulle vi have et solidt måltid og fik pasta og farsbrød. 

Fra Whitefish gik turen til Helena. Vi kørte af lidt større veje for at komme lidt hurtigt frem. Vi havde et lille stop ved Holland Lake. Utroligt fredfyldt område og vandet var helt klart og stille. Den eneste lyd der var at høre, kom fra fuglene, græshopperne og Peter der soppede i vandkanten og selvfølelig lyden af mit kamera. 

I Helena spiste vi på en tacobar. Her var det ost, på ost og så lidt mere ost. Ikke en kæde vi behøver at besøge igen. Da vi var tidligt på hotellet, var der tid til at vaske tøj. En større kamp for Peter at få alle sokkerne til at matche. 

Næste stop bliver Cody. 

fredag den 14. august 2015

Fra Portland til Spokane

Lincoln City blev turens næste stop. Her stod den på familien-Kjeldsen hygge i et stort hus min fætter havde lånt. Lincoln City ligger ud til Stillehavet og er en meget hyggelig by. 

Dagen startede med stor morgenmad på Sweet Betty. Ja som en gruppe på 13, fik vi da det største bord på familierestauranten. Alle blev godt mætte til en køretur på ca 2 timer.



Køreturen til Lincoln bød på et lille smut til Woodburn Outlet. Skønt sted med en masse butikker. Første shopping blev i Nike butikken med et større indkøb. Her stødte vi sørme ind i hr Steen og fru Lise Kjeldsen. De var også blevet fristet. Derefter gik det også meget godt med at bruge penge i Levis butikken. Inden vi fik set os om, havde vi en 5-6 poser fyldte med lækre indkøb. 



Efter en "hård" omgang shopping, kørte vi igennem smukt høstlandskab til Lincoln City, hvor de andre var ved at komme på plads. En tåge/dis havde lagt sig over byen, men en kold øl kunne sagtens nydes på altanen. 

Aftensmaden blev også nydt på altanen. Efter maden tog vi på casino. Vi var der kun kort, da vi kun ville se stedet, men ikke spille. Vi ville være friske til en lang køretur dagen efter. Vi sov på en hems med en lille futonsofa. Meget hyggeligt. 
Om natten tordnede og lynede det helt vildt. Det var lige før det kunne overdøve den snorken som kom fra min fætter der sov i stuen under hemsen. 

Dagen efter gik vi en morgentur ned til stranden. Efter morgenmad og en god kop kaffe, kørte vi til nærmeste supermarked for at købe proviant til køreturen til Seattle. 


Vi kørte langs stillehavskysten og helt op til Aberdeen, før vi kørte ind i landet til Seattle. Så smuk en tur. En tur der tog lige godt 8 timer. 
Turen gennem byen krævede god koncentration pga rigtig mange vejbaneskift. Men Peter var en haj til det, og vi kom sikkert frem til vores motel nord for Seattle.


Aftensmaden blev indtaget på en kinesisk. Her fik vi et større måltid, ja vi måtte sgu have en doggybag med rester.

Onsdag d. 12 august stod på oplevelse i Seattles gader. En bustur på 20 min og vi ankom til centrum. Vi startede ved Pike Place Market. Her rendte vi sgu ind i hr Steen og fru Lise Kjeldsen. Vi tog på The Pike Brewery hvor vi fik fish and Chips og øl. 


Derefter skiltes vores veje og vi fortsatte til den højeste bygning Columbia Center, med sine 76 etager. Vi kom op på etage 73 med den vildeste udsigt over byen. Lidt diset men så flot. Elevatoren der kørte til tops, kørte hurtigere end det gyldne tårn i Tivoli. 



Vi kørte med monorail til Seattle Center, gik langs havnekajen og sad i aftensolen og fik 4 retters middag. Seattle er en spændende by og der er tonsvis af ting at se. Vi tog  det hele stille og roligt, og bare fik stemningen med. 


Fra Seattle gik turen til Spokane, der ligger et godt stykke inde i landet. Vi kørte af hovedvejen igennem er kæmpe tørt område. Vi følte lidt vi var i Grand Canyon, trods vi aldrig har været der. 

Vi havde en længere pause i et kæmpe supermarked, der havde alt for mange valgmuligheder. Vi skulle blot finde et par små ting, og inden vi fik set os om, var der gået 1 1/2 time før vi sad i bilen igen. 


Spokane er en meget varm by. Hele 38 grader ved ankomst. Og så ligger det midt i landet, så ingen luftcirkulation. Vi gik en tur rundt i byen og fik et solidt burgermåltid. 




mandag den 10. august 2015

Portland

Efter lige godt 24 timer uden søvn, kunne vi gå til køjs i en lidt skrøbelig futonsofa i min fætters vens hus. 
Ja der skulle ikke meget til før, jeg som lå yderst, var ved at falde ud af. 

Rejsen startede ud med at vi blev hentet i mine forældre, det rene luksus, så vi slap for metro. 

Indtjekningen gik hurtigt og inden vi fik set os om, sad vi med kaffe og morgenmad i Aviator lougen. 
Peters første bid af et ellers lækkert stenalderfranskbrød kostede ham et lille hjørne af hans ene tand. Ja, de havde taget ordet stenalder ret højtideligt, og bagt det med ægte små sten.
Dette nævnte vi for "værterne". Hun var virkelig ikke særlig servicemindet, og sagde blot, at dette kunne ske, ved at tygge på hårde kerner. Det er altså små sten vi taler om "søster". Sidste kommentar inden vi fik et nummer til "chefen" var, så må man bare lade vær med at spise brød med kerner! 

Ellers gik selve turen rigtig godt. Vi kom hurtigt igennem paskontrollen, efter at vi havde smilet pænt og givet fingeraftryk til en maskine. 

Ved ankomst til min fætter Rasmus var huset fyldt med gæster til barbecue. Efter en hurtig bid mad, kørte vi over til en vens hus, hvor vi bor under vores ophold ved Portland.



Dagene flyver afsted og i morgen tager vi ud mod kysten med hele Kjeldsenklanen. Jeg kan slet ikke nå at fortælle om alt det vi har oplevet. Det bliver en lille opremsning for at nå højdepunkterne, inde næste stop. 

Under vores ophold, var vi en lille tur til Portland City Center. Byen bød på en dejlig varm dag. Vi fik slukket tørsten med iskaffe og sulten med et par kæmpe burritos fra farverige foodtruck. 


Den helt store festivitas løb af stablen den 8. Aug. Morgenmaden blev indtaget på ægte amerikansk diner. Æg, vafler, french toast, bacon, panini og meget andet. 




Efter et veloverstået måltid, stod den på omklædning til bryllup og så ankomst til fotografering. Her ventede, ventede og ventede vi til det endelig var familiens tur. Alle var så pæne og flotte. Og bruden og gommen måtte stå parate til flere hundrede billeder. 



Selve ceremonien og brylluppet blev afholdt hos en ven på en bjergtop i de smukkeste omgivelser. Vi sad på første parket, både under ceremoni og middag. 

Aften gik hurtigt, og der var godt gang i den. Musik, bryllupskage, taler og nogle af de danske traditioner blev højdepunkter for aftenen. Aftenen sluttede ved midnat for os. 

Idag har vi hentet bil, vi fik hentet det flotteste røde lyn. En rød Ford Mustang cabriolet. Den er fandme sej. Den skal vi cruise rundt i de næste 2 1/2 uger. Vi fil testet den på en god tur til at se vandfald langs Columbia river.  




Nu vil vi pakke tasker og loade bilen i morgen (10 aug) til vores roadtrip ☺️

lørdag den 1. august 2015

Bryllup og roadtrip i USA


Om KUN 5 dage, går turen til USA, Wuhu!!

Vi flyver til Portland, hvor vi starter med bryllup hos min fætter. Efter et par dage, tager vi ud mod vestkysten, og videre på roadtrip. Det præcise rute er endnu ikke fastlagt i detaljer, men vi skal igennem følgende stater:
Oregon
Washington
Montana
Wyoming
Idaho
Peter har sørget for at vi skal køre med stil og har lejet en åben sportsvogn vi kan cruise rundt i. Så nu mangler vi bare nogle smarte solbriller til ham, og jeg skal huske et tørklæde, så håret ikke bliver for vindblæst :)

onsdag den 7. januar 2015

Colombo og Sri Lanka som helhed

Sri Lanka 

Colombo blev sidste stop på rejsen. Fra Unawatuna hoppede vi på toget og kørte knap 3 timer til Colombo.
Togturen var meget smuk, idet vi kørte langs kysten og kunne se solnedgangen. I Colombo skulle vi skifte til et lokalt tog, et propfyldt tog da vi ankom lige i fyreaftenstravlheden. Fra den lille lokale station gik vi godt en km i 30 graders varme. 



Vi har boet på et 3/4 stjernet hotel med udsigt over havet. Skønt med lidt luksus inden vi skal tilbage til virkeligheden og hverdagen igen. 



Vi fik set et par templer og fået shoppet lidt. Det skønne ved at shoppe er at komme ind i de store centre, hvor der er god aircondition. Så tænker man mere klart. 


Vi har set endnu en solnedgang fra vores hotelværelse med en øl i hånden. Lidt livsnyder skal der være plads til :) 



Sri Lanka 
Sri Lanka er et grønt og frodigt land. Flot og smuk natur med mange spændende dyr.
Folk er venlige, men man skal alligevel holde et vågent øje på gaden. Der er mange sælgere og tuk tuk drivere der prøver at give os gode tilbud.
Men generelt meget venlige og hjælpsomme. De vil gerne snakke og spørge ind til hvor man er fra og hvor længe man er i landet. 

En ting vi har kæmpet lidt med er vores to "racer". De lokale er nysgerrige hvor vi kommer fra og især hvor jeg kommer fra. Vi har stadig ikke helt fundet ud af om de lokale tænker fedt eller blot bliver en anelse forargede. De stirrer i hvert fald med store øjne og taber lige kæben en ekstra gang. Vi har en gang været ude for at nogle unge fyre var ude på at provokere og tilsidst måtte Peter lukke munden på dem og sige de var nogle fjolser. Men de fleste gange er de nok bare nysgerrige. 

De er sikre på at jeg kommer fra Sri Lanka og starter typisk med at spørge;"Sri lankan?!" 
De starter også gerne med at snakke til mig på singalesisk(lokal sprog), og må så desværre skuffe dem ved at sige jeg ikke forstår dem. 

Det er fint nok at de sætter spørgsmålstegn ved hvor jeg kommer fra, men til tide har jeg bare lyst til at være fri for at redegøre alt. En ting jeg bestemt ikke kommer til at savne hjemme i DK. 

Srilankanske kvinder og mænd havde vi troet var slanke mennesker. De yngre er det, men når først de er på den anden side af teenage-årene begynder de at få lidt sul på sidebenene. 
Kvinderne går for det meste i sari eller lange nederdele, og hvis man kigger godt efter ser man at det er godt, da deres hår på benene er næsten længere end mændenes.
Mændene får en flot topmave som strutter meget, hvor der kan parkeres mange Lion øl ovenpå. De går gerne i sarron, som kan gøres fra lang til kort eller omvendt, alt efter vind og vejr.


Vi har været så heldige at besøge Sri  Lanka mens der er præsidentvalgskampagne. Dette foregår hvert 5 år, og valget står den 8 januar. Den nuværende gør meget ud af, at hverve nok stemmer, så han kan blive genvalgt. På hvert gadehjørne ses en plakat med et smil, så man skulle tro han var i familie med Eddie Murphy. Han har siddet i 10 år, og dem vi har snakket med, mener der skal ske noget nyt og vil have ny på magten. Der er kun en modkandidat, som man skal lede længe efter at finde plakater med. Landet er i praksis noget nær et diktatur, hvor præsidentens familiemedlemmer og venner sidder på de vigtigste poster i landet.

Vi har selvfølgelig været lidt ærgerlige over den store mængde regn inde i landet, men heldigvis kom vi igennem med kun en uges regn og solen har vist sig fra sin bedste side. Vi har nydt det søde strandliv, set en masse dyr, både i nationalpark og udenfor. Vi har set alt fra små firben til elefanter, store flagermus og forskellige abestammer. 

Transport rundt i landet er nemt og lige til, og så er det super billigt hvis man tager offentlig. En bustur på 2 timer koster 5 kr.  Togbillet på 2 1/2 time koster 50 kr. hvis man kører på super luksusklasse. Så en 3 klassebillet kan fået ned til en pris på 5 kr. Det kan DSB lære noget af.

At bo på Sri Lanka er også forholdsvis billigt. Hotellerne koster desværre lidt knaster, så vi har benyttet os af guesthouses. Der kan 1 overnatning fåes til omkring 150-250 kr. Servicen har været god og værelserne har været pæne. Det kan varmt anbefales at benytte sig af guesthouses. En ting man kan pege på, er mulighederne på deres menukort. Idet de fleste kun har 5-7 værelser, er det begrænset hvad de kan diske op med mad. Og kvaliteten af den er heller ikke oppe at ringe hver gang. Men en ting er sikkert, man går aldrig sulten i seng. 

Maden er lækker og smager rigtig godt. Desværre føler vi lidt der er begrænsninger for hvor mange gange om ugen vi har lyst til rice and curry.
Derfor kan man godt savner lidt variationer i maden. 

Vi kan varmt anbefale en tur til Sri Lanka. Der er masser at se og opleve.  

mandag den 5. januar 2015

Unawatuna

En lille togtur på 3. klasse og vi ankom til en meget lille station Unawatuna. Herfra forsøgte vi med gps i stegende sol, at finde vores guesthouse, men endte hos en større "Spice garden". Heldigvis kendte de vores sted og fik ringet efter en tuk tuk der kunne bringe os på rette vej. Før vi blev hentet, prøvede de da lige at sælge os en tur rundt i haven, deres massage og nogle af deres mange krydderier.



Unawatuna er en by med op til flere strande at vælge imellem. Vi har besøgt 3 strande. Unawatuna strand er den største med en bred strandkant og tyrkis hav, dog kan det ikke helt måle sig med Maldiverne. 

Vi har gået gennem en lille jungle med aber og påfugle for at finde 2 andre "jungle beach". Nogle små strande med en lille bar hvert sted.

Vi har set solnedgang fra et tempel og ud over havet. Vi har badet lidt i poolen på guesthouset. Ja vi har sørme opgraderet vores opholdssted lidt, så vi havde ro, pool og varmt bad. 


Galle gik turen også til en dag. Vi hoppede på den lokale bus og 10 min efter var vi i centrum af Galle. Et hektisk centrum med masser af liv. 
Vi gik til Galle fort hvor vi brugte dagen på at gå rundt på volden, spise is, drikke kaffe og prøve at være lidt kulturelle trods den bagende sol. 
Galle fort, som blev bygget af de skiftende kolonimagter (portugisere, hollændere og englændere), er en hyggelig bydel med små gader, ikke så mange biler, små turistbutikker og hyggelige cafeer. 

Næste og sidste destination på rejsen er Colombo. 

fredag den 2. januar 2015

Weligama

Vejret er endelig med os og vi kan få lidt sol igen. Oprigtig skulle næste ophold være i Mirissa, men i forbindelse med nytåret er alt fyldt op af russere, så vi er taget til Weligama.

Ja vi endte sørme med at tage en tuk tuk fra Tangalle til Weligama. Vores chauffør som blot skulle have kørt os til Tangalle busstation, kom med er tilbud vi ikke kunne takke nej til.

Weligama er en lille strandby hvor folk tager til for at prøve kræfter med at surfe. Og ja, så er her også masser af russere. 



Vores guesthouse er pænt og rent, kun lidt rotter oppe under loftet hvor vi spiser. Heldigvis er vores værelse tæt, nej ikke lydtæt. Vi kan høre alt lige fra toget, den lokale radio, værtens tv program, busser og biler på vejen. Hunde der gør og katte der slås. Her er meget lydt. Sengen er ved at falde fra hinanden, så de har lige hamret et par ekstra brædder på i bunden og polstret med skumsvampe. Stedet har en gammel hund med 4 små bedårende hvalpe på kun 2 uger. De er så nuttet og nysgerrige, vi klapper og aer dem dagligt. Er svært at lade vær i hvert fald. 


Sol har vi fået masser af, og Weligama strand har gode bølger til en dukkert. Vi har også prøvet kræfter med surfing. En svær og meget teknisk sport, men med 2 timer her og 2 timer der, ømme knæ og et halvt ocean ned i halsen, lykkedes det at komme op på boardet og ride på bølgerne. Fed sport når det ellers går godt. 

En hvalsafari blev der også plads til. Vi kom ud med en lille meget gyngende båd. Godt vi havde taget søsyge piller hjemmefra. Faktisk fik vi også tilbudt pille ved påstigning på båden, fin service. På udturen fik vi kaffe og frugt og på hjemturen omelet og juice. Vi fik set 2 brydes hvaler. 
Da vi igen lidt halvgyngende kom i land, blev vi i Mirissa og tog ned på stranden. Her fik vi et par dukkerter og nogle af de største bølger vi længe har set. Ja de var dobbelt så høje som os. Så man skulle passe på ikke at blive blæst helt omkuld, selvom det ikke helt kunne undgås. 


Nytåret blev fejret på Mirissa strand. Her var dækket op med lanterner og frisk fisk på fad. Vi valgte en fisk og en krabbe, derefter så vi den blive transporteret ud i køkkenet hvor de måtte lade livet. 
Efter maden gik vi en tur på stranden, hvor flere barer havde stillet det store anlæg frem og folk kunne danse løs. Da klokken slog 24, sad vi på en lille bar med fødder i vand og øl i glasset. Vi blev nærmest skudt ned i sekundet året skiftede. Når man fyrer krudt af hernede, så skal man da endelig ikke tænke på sikkerheden, man skyder bare af midt i mellem menneskemyldret. 






Fra Weligama går turen videre langs kysten til Unawatuna. Dette skulle også være en skøn strandby. Den sidste by inden vi lander i Colombo som er sidste stop på rejsen.