Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh er en ligeså hæsblæsende by som Hanoi. Der er biler og motorcykler alle vegne, som dytter for at komme frem i trafikken. 

Vores ankomst til byen blev en anelse kaotisk. Vi ankom til centrum efter 6 timer bus fra Mui Ne, hvor vi derfra skulle finde en taxi til hotellet. Vi fik fat i et af de selskaber som er anbefalet, men bliver her henvist til at anden taxi vi ikke kender, hvor vi kan køre på meter. Vi køre afsted, og manden er meget snaksalig. Pludselig laver hans taximeter store hop og da vi når frem 10-15 min senere, står der 400.000 dong. Vi havde kun 300.000 og siger at vi ikke havde mere. Han siger blot han kunne køre os til en ATM. Men det er jo helt tosset at det skulle koste så meget. Han havde låst dørene, så vi sad i saksen. Peter havde lidt dollar, og med lidt småtrick/trylleri fra taxichafføren, ender det med at vi havde betalt over 600.000 dong. Vi var lidt rundt på gulvet, og da vi snakkede med receptionen på hotellet, var der ingen tvivl om af vi var blevet godt snydt. Det skulle vi have en kold øl på, og en god nats søvn før vi kunne ryste det ordentlig ud af kroppen.

I Ho Chi Minh havde vi 6 overnatninger(mangler lige den sidste mens jeg skriver dette oplæg). Vi har blandt andet set Ho Chi Minh City museum, Ben Thanh Market, War  Remnants museum, andre små markeder, templer samt parker. Vi har også været på tur til CuChi tunlerne og sejlet på Mekong Delta. 

Vi har været på et par skybarer, nydt øl og cocktails, fået massage og manicure samt fået shoppet lidt. 

I alle parker, var der maskiner til styrketrænning.

Ben Thanh Market der ligger i en kæmpe rundkørsel. 

Her spiser vi på en restaurant Lousine som er kendt fra filmen The Quiet American. 

Peter på vej op fra en af CuChi tunnellerne. Jeg er desværre blevet en smule klustrofobisk de sidste par, så efter kun 10 skridt i en tunnel, måtte jeg vende om og op i det fri.

Turen til CuChi var med speedbåd. Skøn med lidt anden form for transport end de mange busser.

Det er nu torsdag, og vi har pakket de sidste ting, inden turen gå retur til Dk. Vi skal flyve ca 10 lokal tid og er er hjemme ca 21.30. En laaaaaang dag for os. 

Det har været en fantastisk ferie/rejse og vi synes det hele er en smule sørgmodigt over at tage afsked med Vietnam. Vi har nydt hvert sekund, og synes det er et skønt land. 

Vi har oplevet de smukkeste landskaber, de mest hæsblæsende byer, de bumlende busser og nattoge, samt taxi hvor man hele tiden skal være på vagt. 

Vi har oplevet Vietnam i Norden hvor det koldt og med sne på bjerge, til strand, sol og poolliv. 

Jeg kunne blive ved med at opsummere i flere timer, dage og uger. Tak til jer flittige læsere. Jeg vil slutte denne blog, og glæde mig til at skulle hjem og kigge på de over 2000 billeder vi har fået taget. 

Vi ses hjemme i kulden :-) 

Læs mere

Mui Ne

Turen til Mui Ne blev på motorcykler. Vi blev hentet kl 7 om morgenen af 2 ældre herre, som var venner med bossen af hotellet The Green Hope Lodge. Herfra kørte vi gennem smukke landskaber, små landsbyer, større byer og nogle industribyer. Vi kom igennem en stor industriby, der eksporterer dragonfruit og vi så en masse plantager. 

Når man køre gennem landet, ca 200  km, møder man mange scootere, motorcykler, cykler med kæmpe læs på. Det er utroligt hvad vietnameserne kan transportere. Om det er en dør, flasker, et lille streetkitchen eller 10 små grise - der er ingen begrænsninger. Meget imponerende. 

Da vi kom frem til Mui Ne efter 6 timer, fandt vi et lille guesthouse lidt fra centrum af byen. Mange hoteller var fuldt booket, da det var den 31 dec. Vi betalte 20 $ pr nat, så det var jo dejligt billigt. Vi havde endda 2 store dobbeltsenge, så vi kunne bruge den ene en nat og den anden næste nat. Smart! 

Vi gik os en god tur, for at se lidt af området. Fik lidt mad, og senere kunne vi komme hjem i et dejligt bad og gøre os klar til nytårs aften. 

Byen er fyldt med russere. Ja selv menukortet, står på russisk før vietnamesisk nogle steder. Det er åbenbart et kendt sted for russere at tage hen, dase ved poolen og drikke en masse vodka. De tager gerne afsted i store familier og fylder ellers så meget de nu kan i gadebilledet. 

Mui Ne har adskillige fiskerestauranter, så hvis man elsker fisk og skaldyr, så er man i den 7 himmel. Restauranter har store vandkar, så her kan man se sit "bytte" inden det bliver tilberedt.

Af andre specialiteter er det også slange, krokodille, gekko snegle og frøer på menukortet. Det fandt vi dog mindre delikat og holdt os langt fra det 

Vi spiste vores middag ud mod havet  under nogle palmer. Vi fik grillede rejer, noget svinekød og nogle forårsruller. Senere gik vi et andet sted hen for at få dessert. Peter fik frugt og jeg havde fået lyst til små grillede kammuslinger. 

Efter at have været oppe siden kl 6, kørt 6 timer i den friske luft, endte det med at vi sov os ind i det nye år. Efter en lille flaske vin, var det blevet som en sovepille for os. 

1. Januar gik vi en længer tur i varmen. Peter fik købt sig en stråhat og jeg fik købt en buksedragt. Senere fandt vi et spa Nina Spa, som var anbefalet i Lonely Planet. Her fik Peter en oliemassage og jeg fik et mudderomslag. Til det fik vi de "flotteste" engangsunderbukser på, sådan nogle fra sygehuse. Meget sexet. 

På vejen hjem tog vi Peter forbi en frisør. Han trængte til at få klippet de lyse lokker af. Pigen som skulle klippe, var meget forsigtigt, og vi kunne hurtigt se, at det måtte andre kræfter til. Så uden at virke sur eller overlegen greb jeg trimmeren, og fik rettet op på den ellers lidt mislykkede frisure. Pigen endte heldigvis med at være imponeret over min kunnen, og vi gav selvfølge lidt Dong for tak for lån af trimmer. 

Om aftenen spiste vi for første gang burger. Burgerne var gode, men vietnamesisk mad er nu bedre :) 

Den 2. Janaur tjekkede vi ud på guesthouset og ind på et nyt. Her var der udsigt over havet, ligestillet og swimmingpool. For 25$ dollars, var det skønt med lidt pool og havet oveni. Her fik vi brugt en del tid, og vi fik lidt ro og bare nød det søde strandliv. 

Til frokost fik vi spist mere fisk, og til aften blev det tapasbar. Nogle gange kan de mange levende fisk, godt virke lidt overvældende, og man har lige brug for en pause.  

Om aften den 3. Janaur blev det store festmåltid for mig. Jeg fik en hummer på 1,4 kg til ca kun 200 danske kroner. Valgte den selv ud og så da den blev grillet. Det er nu ikke fordi en stor hummer smager bedre end små rejer, men her var det hele oplevelsen som helhed det var speciel. Peter holdt sig til ris og kød,en smagte et par gange på hummeren.

Efter måltidet tog vi på beachbar. Her fik vi et par drinks med udsigt udover vandet. 

Vores tid i Mui Ne sluttede den 4. Janaur, og herfra gik bussen mod Ho Chi Minh. 

Læs mere

Cat Tien Nationalpark

Efter godt 4 timer med hurtig bus, skulle vi følge nedenstående rejseplan fra vores receptionist i Dallat. 

Vi skulle først med bus mod Ho Chi Minh. Her skulle vi få buschaufføren til at stoppe i byen Tan Phu, hvor vi skulle med en Taxi det sidste stykke vej til Cat Tien. Der var en del udfordringer i at kommunikere med guiden i bussen. Da vi var nået til det stykke vi mente, vi skulle af ved(altså før vi indså det var byen Tan Puh) begyndte vi at prøve på at spørge, hvor langt vi skulle køre endnu. Han sagde 2 timer ca. Hvis det bar 2 timer, ja så var vi sgu endt i Ho Chi Minh. Efter lidt diskussion på hans bedste engelsk fik han tiden ned på 20 min. Og vi mente bestemt vi var kommet forbi det sted. Vi tænkte straks, hold nu op en dyr taxi det bliver for os at komme tilbage. Da vi kom til byen Tan Phu ringede der en klokke, og det navn stod tilfældigvis på vores gule post it. Så vi blev lidt rolige igen. Og da vi fandt det rigtige husnummer blev vi sat af. Vi var selfølgelig meget kede af, at have overregeret og skældt guiden ud, for ikke at have stoppet. Men han forstod alligvel ingen ting da vi undskyldte, så vi smilte blot og nikkede farvel.

Et minut efter kom der en taxi med eg engelsk par, som vi boede på hotel med i Dallat, og vi delte taxi til hver vores hotel/lodge. 

Udsigt fra vores hotel Green Hope lodge, det er nu ikke så ringe endda. Det var et rigtigt sødt og hjælpsomt. De hjalp med at booke vores ture rundt. Der var en værtinde som var rimelig god til engelsk, så en mand der var ok til det, bare så længe han fik lidt tid til af formulerer sig. Den 3 (bossen) kunne intet engelsk, han smilte blot og grinte hele tiden. 

Vores lodge er den bagerste, og der er 2 værelser i hver.

Denne lille fætter 20 ben, fandt vi i vores håndvask. Peter tog den i et glas og satte den ud i det fri. 

Udover den, har vi små firben i loftet, myrer og en fin Tokay Gekko ude under vores tag. Vi har gode billeder på det store kamera, som vi først uploader når vi er hjemme i Dk igen. Indtil videre har det kun været billeder fra mobil i har set. Vi har Peters lille kamera og mit det store. Så over 2000 billede er det i hvert fald blevet til. 

Den 29. tog vi os god tid, og fik sovet lidt længere end normalt. Da vi bor lidt udenfor parken, skal vi med en lille færge på 2 min. Da vi kom til Parkens "headquarter" fik vi booket 2 ture. 

Først i Bjørne rescue center, var der var omkring 40 bjørne, en leopard, der hed Lucy og en nogle gibbon aber. Aberne var meget energiske og nysgerrige. Trods de var i bure, stak de deres arme og fødder ud for at hilse på os. De begyndte også at synge helt vildt. De synger når de skal markere deres territorie, som typisk er om morgenen. Det er en helt speciel oplevelse at stå midt i deres sang. Det lyder som en slags sirener. Helt ubeskriveligt. Der var en fritlevende hanabe, som havde forelsket sig i en hunabe i buret. Trods deres vilkår, havde de formået at danne par gennem buret. 

Senere på dagen besøge vi rescue center for gibbon aber. Her hjælper de aberne på vej til at klare sig selv i det fri, så her kom vi slet ikke ligeså tæt på den som først på morgenen.

Aftensmad er på fællespladsen for alle lodgene hvor vi boede, The Green Hope Lodge hed det. Efter kl 18, og mørket er faldet på, er alt næsten sort og der var en halv time til nærmeste by. 

Den 30. tog vi på tur til krokodillesøen som ligger 13 km fra National Parkens bymidte. Inden vi tog afsted, skulle vi have igle sokker på, samt smøre vores sko ind i "iglebalsam". Ja kønt er det ikke, og vi kunne sagtens have gået uden, men det er aldrig til at vide, hvordan jordbunden er.

Først kørte vi i Jeep, og derefter gik vi 5 km i junglen. Vi havde købt en tur med en guide. Vi så små fugle, flotte træer, små aber og egern. Vi så små hvide langhalede aber. 

Da vi kom frem til søen, efter kun 5 min hvor jeg havde fået det store kamera frem, fik vi synet af en krokodille der strakte sit hoved over vandet. Så fedt. 

Da vi kom tilbage lejede vi nogle cykler og cyklede til Ta Lai. En hyggelig stille by, ingen turister, 2 kirker og en masse høns. Det et en meget kristen by. På vores vej så vi vandbøfler og en lille slange. 

Fra Cat Tien går turen mod Mui Ne nytårsaftens dag. Så vi satser stærkt på at kunne skåle os ind i det nye år under nogle palmer. 

Læs mere

Dallat

Efter først 10 timer i en sovebus, 2 timers transit i Nah Trang, plus 4 timer i en anden bus, kom vi endelig frem til Dallat.

Vi købte lidt mad og derefter fandt vi et hotel ved hjælp af  Lonely Planet guiden. 

Vi fik taget er bad, Peter fik 15 min varmt bad og jeg kun det kolde. Beholderen holdt ikke så længe. 

Vi gik ud i byen som skulle siges, at være vietnams svar på Paris. De har et lille radiotårn eller lignende som minder om eiffeltårnet. Og en sø med en omkreds på 7 km. 

Trafikken er ligeså hektisk som i Hanoi. Man skal virkelig være vågen, før man træder frem. 

Inden aftensmad, så vi Crazy House. Et hus/hotel som er bygget ind i store træer. Med små trapper, broer og små damme. Hvis man havde lyst, kunne man bo der for 35 dollars i følge Lonely Planet. 

Fredag den 27 fik vi en god solid morgenmad. Det er et lille hotel med kun 6 værelser. Man spiser ude i køkkenet rundt om et stort bord, som var det et homestay. Der var frugt, brød, pålæg osv. 

Receptionisten lavede det hele til os. Hun hjælp også med at booke bus videre frem. Hun er sød og meget hjælpsom. Desværre er hendes engelskkunskaber ikke de bedste, så kan være lidt svært at kommunikerer med hende. Men hun er så ivrig efter at hjælpe, at når tålmodigheden bare er i orden, finder man nok ud af det. 

Frokost i solen med en Pho Bo. 

Dallat skulle være vært for en blomsterfestival, så der var mange mennesker og selvfølgelig blomster alle vegne. 

Vi gik en tur omkring søen, og besøgte en blomsterpark. 

På hjemturen fik vi en kogt/dampet bolle med grøntsager og et æg inden i. Man skulle tro det var meget klæg, men smagter faktisk ganske godt. 

I morgen tager vi ind i landet til nationalparken Cat Tien, hvor vi har booket 3 overnatninger. 

Læs mere

Hoi An

Hoi An er vietnams svar på Venedig. Den gamle bydel er fyldt med mennesker, cafeer, restauranter, barer og små butikker. Der er både små souvenir og eksklusive butikker. I bestemte tidsrum spærre de gaderne af for motorcykler og scootere, så der er virkelig dejligt roligt. 

Efter vores ankomst til byen, fandt vi et godt hotel, der har beliggenhed i de små gader. Det kostede os 15 dollars. Dejligt stor værelse helt oppe på 5 etage.(penthouse)

Her var det muligt at leje cykler gratis som vi lånte på juleaftensdag dag. Her cyklede vi rundt til de forskellige turistattraktioner, og sluttede af med en tur i til stranden, trods det ikke ligefrem var badevejr. 

Billedet nedenunder er fra et toilet på en bar. Var virkelig en fin kobbervandhane med 5 arme. 

Gåtur nede ved floden juleaften. Der var fyldt med mennesker, musik og lys fra lanternerne i alle gaderne. 

Vi spiste vores julemiddag på en af de højest anbefalede restauranter i Lonely Planet. Vi bestilte deres julemenu bestående af 5 retter. 

Vi startede med nogle dampede dumplings med forskellige grøntsager i, serveret i bambusæske.

Vi fik blandt andet en fiskeret med muslinger, blæksprutte, rejer og grøntsager. Her må jeg tage hatten af for Peter. Normalt er jeg den der spiser alt slags skaldyr og fisk, men jeg kunne simpelthen ikke få en blækspruttes arme ned, når dens sugekopper er synlige. Men bortset fra det, var alt virkelig lækkert.

Skål og glædelig jul! 

Vi fik også en asparges og krabbesuppe.

And skulle der også til. Det var vi glade for. Så følges det hele lidt mere julet. Her fik vi det serveret i en gryde med masser af sovs og ris. Vi var gode og fik pillet benet frit, ved hjælp af en gaffel og hænderne. Det var først da vi var næsten færdige, havde sovs på alle fingrene, at tjeneren kom og undskyldte for ikke at have givet os en kniv. Nu var vi kommet så langt, så gjorde den ikke den store forskel, og vi fortsatte blot kampen. Det smagte skønt og vi blev mætte.

Vi fik også en bananforårsrulle med chokoladesovs til dessert. Glemte at tage  billede, da jeg allerede før desserten var prop mæt. Og det hele blev nydt med et glas champagne og et glas rødvin. 

Vi fik tilsidst så også en god stor regning på over en million Dong. I danske penge svarende til ca 450kr. 

1. Juledag tilbragte vi på en scooter. Vi lejede en for 4 dollars hos en gammel mand, han kunne intet engelsk, fik hjælp fra en fra vores hotel. Manden var mere bekymret for at glemme sin morgenmad, så han gik rundt med den i 5 min.  Vi kørte på små veje samt lidt hovedvej til My Son ruiner fra det gamle champa kongerige. (Ca 45 km fra Hoi an)  Peter havde god erfaring med scooter, så det var ham der kørte. Jeg koncentrerede mig bare om at holde fast. Fik dog lidt ondt bagi tilsidst. 

Scooteren var god, dog lød det op til flere gange som om, at hjulet punkterede. Men der var intet at se, så det kan blot have været moteren der skrattede lidt. 

Efter en gåtur i området ved My Son, fik vi en bid mad. Suppe med svinekød og grøntsager samt små chili.

Trods den lille størrelse, skal man ikke lade sig narre. De var meget stærke, og vi kunne kun spise en halv, 

På hjemturen gennem de små veje, så vi dette smukke træ. (billede nedenunder)

Vi holdt også en lille pause, ved en gammel dame som havde en lille shop. Her fik vi en icetea og en kage. 

Kagen som vi troede var lækker og klæg, var en meget tør sandkage med en klat kold margarine. Jeg tror ikke at jeg behøver at sige mere, se blot billedet nedenfor. 

Da vi kom tilbage til Hoi An, fik vi en bid mad, inden det var tid til afgang med natbus mod Dallat. 

Læs mere