mandag den 30. december 2013

Cat Tien Nationalpark

Efter godt 4 timer med hurtig bus, skulle vi følge nedenstående rejseplan fra vores receptionist i Dallat. 

Vi skulle først med bus mod Ho Chi Minh. Her skulle vi få buschaufføren til at stoppe i byen Tan Phu, hvor vi skulle med en Taxi det sidste stykke vej til Cat Tien. Der var en del udfordringer i at kommunikere med guiden i bussen. Da vi var nået til det stykke vi mente, vi skulle af ved(altså før vi indså det var byen Tan Puh) begyndte vi at prøve på at spørge, hvor langt vi skulle køre endnu. Han sagde 2 timer ca. Hvis det bar 2 timer, ja så var vi sgu endt i Ho Chi Minh. Efter lidt diskussion på hans bedste engelsk fik han tiden ned på 20 min. Og vi mente bestemt vi var kommet forbi det sted. Vi tænkte straks, hold nu op en dyr taxi det bliver for os at komme tilbage. Da vi kom til byen Tan Phu ringede der en klokke, og det navn stod tilfældigvis på vores gule post it. Så vi blev lidt rolige igen. Og da vi fandt det rigtige husnummer blev vi sat af. Vi var selfølgelig meget kede af, at have overregeret og skældt guiden ud, for ikke at have stoppet. Men han forstod alligvel ingen ting da vi undskyldte, så vi smilte blot og nikkede farvel.

Et minut efter kom der en taxi med eg engelsk par, som vi boede på hotel med i Dallat, og vi delte taxi til hver vores hotel/lodge. 

Udsigt fra vores hotel Green Hope lodge, det er nu ikke så ringe endda. Det var et rigtigt sødt og hjælpsomt. De hjalp med at booke vores ture rundt. Der var en værtinde som var rimelig god til engelsk, så en mand der var ok til det, bare så længe han fik lidt tid til af formulerer sig. Den 3 (bossen) kunne intet engelsk, han smilte blot og grinte hele tiden. 


Vores lodge er den bagerste, og der er 2 værelser i hver.




Denne lille fætter 20 ben, fandt vi i vores håndvask. Peter tog den i et glas og satte den ud i det fri. 


Udover den, har vi små firben i loftet, myrer og en fin Tokay Gekko ude under vores tag. Vi har gode billeder på det store kamera, som vi først uploader når vi er hjemme i Dk igen. Indtil videre har det kun været billeder fra mobil i har set. Vi har Peters lille kamera og mit det store. Så over 2000 billede er det i hvert fald blevet til. 

Den 29. tog vi os god tid, og fik sovet lidt længere end normalt. Da vi bor lidt udenfor parken, skal vi med en lille færge på 2 min. Da vi kom til Parkens "headquarter" fik vi booket 2 ture. 




Først i Bjørne rescue center, var der var omkring 40 bjørne, en leopard, der hed Lucy og en nogle gibbon aber. Aberne var meget energiske og nysgerrige. Trods de var i bure, stak de deres arme og fødder ud for at hilse på os. De begyndte også at synge helt vildt. De synger når de skal markere deres territorie, som typisk er om morgenen. Det er en helt speciel oplevelse at stå midt i deres sang. Det lyder som en slags sirener. Helt ubeskriveligt. Der var en fritlevende hanabe, som havde forelsket sig i en hunabe i buret. Trods deres vilkår, havde de formået at danne par gennem buret. 




Senere på dagen besøge vi rescue center for gibbon aber. Her hjælper de aberne på vej til at klare sig selv i det fri, så her kom vi slet ikke ligeså tæt på den som først på morgenen.

Aftensmad er på fællespladsen for alle lodgene hvor vi boede, The Green Hope Lodge hed det. Efter kl 18, og mørket er faldet på, er alt næsten sort og der var en halv time til nærmeste by. 

Den 30. tog vi på tur til krokodillesøen som ligger 13 km fra National Parkens bymidte. Inden vi tog afsted, skulle vi have igle sokker på, samt smøre vores sko ind i "iglebalsam". Ja kønt er det ikke, og vi kunne sagtens have gået uden, men det er aldrig til at vide, hvordan jordbunden er.


Først kørte vi i Jeep, og derefter gik vi 5 km i junglen. Vi havde købt en tur med en guide. Vi så små fugle, flotte træer, små aber og egern. Vi så små hvide langhalede aber. 




Da vi kom frem til søen, efter kun 5 min hvor jeg havde fået det store kamera frem, fik vi synet af en krokodille der strakte sit hoved over vandet. Så fedt. 


Da vi kom tilbage lejede vi nogle cykler og cyklede til Ta Lai. En hyggelig stille by, ingen turister, 2 kirker og en masse høns. Det et en meget kristen by. På vores vej så vi vandbøfler og en lille slange. 



Fra Cat Tien går turen mod Mui Ne nytårsaftens dag. Så vi satser stærkt på at kunne skåle os ind i det nye år under nogle palmer. 

3 kommentarer:

  1. Rigtig godt og lykkebringende nytår til jer begge. Vi sender jer mange tanker.
    Held og lykke i det nye år.

    SvarSlet
  2. Hej Peter og Malene!
    Hvor får I mange spændende oplevelser. Ikke til at forstå, at en måned snart er gået.
    Nyd det, og vi ønsker jer et rigtig godt nytår.
    Mor og far i Løkken

    SvarSlet
  3. Nu har jeg læst indlægget igen. Det må have været fantastisk at være midt i en så fremmedartet natur. Lige noget for jer at opleve så mange forskellige dyr i deres rette element.det var da godt, at I fandt vej til nationalparken. Der skal ikke meget til, før der opstår misforståelser. Der er mange, der er dårlige til engelsk. Skønt at læse, at I har besøgt en landsby . Mon I var de eneste turister der? Landsbyboerne kiggede måske en ekstra gang, da de så jer.kunne I købe mad i byen , og hvad med vand på flaske ? Ja, sådanne små detaljer vil jeg gerne vide noget om. Men det må nik vente, til I er i DK igen. De mange billeder, der ligger på kameraerne, vil I forhåbentlig vise os og fortælle om....måske efter lidt redigering.
    I dag er det første nytårsdag. Det er Inge, der har skrevet og sender hilsener til jer.

    SvarSlet