tirsdag den 18. august 2015

Fra Spokane til Helena

Fra Spokane, Washington gik turen til Polson i Montana. Undervejs kørte vi igennem Idaho. Ja, jeg endte sgu med at sidde bag rettet og køre op over passet fra Idaho til Montana. Har ikke kørt siden mine forælde solgte Peugeot for 5 år siden, men på en vej med næsten ingen andre biler, måtte jeg prøve kæfter kræfter med det røde lyn, vores Ford Mustang.

Efter at have passeret passet, varede det ikke længe før vi kørte igennem Flathead Indian reservation. Et bart og tørt landskab med heste, køer og lidt bisoner. Inden vi fik set os om, kom der nogle voldsomme regnbyer og taget på vores bil måtte komme på.

Vores hotel i Polson lå lige ud til Flathead Lake med udsigt over bjergene. Ingen klager herfra. 
Vi spiste aftensmad hos en super hyggelig lille diner hvor vi fik lækker pulled pork sandwich og curlyfries. 



Den 15 kørte vi nordpå til Whitefish. Inden kørte ved nedenom National Bison Range, som vi havde overset på vejen til Polson. En tur som blev helt igennem fantastisk. Vi kørte rundt i Bjergene i 2-3 timer hvor vi så bison, bjørne, antiloper, kronhjort, dådyr og ørne. Vi var tæt på at være endt i et harmonikasammenstød mellem to bisoner, da vi kun var 5 meter væk. En fra hver side begyndte at stampe i jorden så der blev helt støvet, og de prustede noget. Så var det vist signal nok til vi skulle videre. 


Ved ankomst til Whitefish, havde vi lejet et værelse gennem Airbnb. Her kom vi nemt ind via kode, og shoppede lidt snacks til dagstur til Glacier National Park og Pizza vi spiste på værelset. 



Søndag den 16 gik turen til Glacier National Park. Med vores nyinvesterede årskort kom vi hurtig igennem indgangen og en køre tur på ca 5 timer kunne begynde. Vi kørte af meget smalle veje ad "going-to-the-Sun-Road. Fantastisk køretur. På tilbage vejen stoppede vi ved Logans Pass og gik en tur på ca 5 km. Op i bjerglandskabet hvor vi så præriehunde, egern og hvide mountaingoats. Vi så 4 på vejen og et par stykker i det fjerne. De små egern og præriehunde var meget nysgerrige, og kom helt hen til os for at se om vi havde mad. Ja et egern rakte lige frem hænderne op og tiggede. 


Da vi atter kom tilbage til Whitefish skulle vi have et solidt måltid og fik pasta og farsbrød. 

Fra Whitefish gik turen til Helena. Vi kørte af lidt større veje for at komme lidt hurtigt frem. Vi havde et lille stop ved Holland Lake. Utroligt fredfyldt område og vandet var helt klart og stille. Den eneste lyd der var at høre, kom fra fuglene, græshopperne og Peter der soppede i vandkanten og selvfølelig lyden af mit kamera. 

I Helena spiste vi på en tacobar. Her var det ost, på ost og så lidt mere ost. Ikke en kæde vi behøver at besøge igen. Da vi var tidligt på hotellet, var der tid til at vaske tøj. En større kamp for Peter at få alle sokkerne til at matche. 

Næste stop bliver Cody. 

2 kommentarer:

  1. Tak for et spændende indlæg fra dagen etape.
    Nu må jeg i gang med at google de mange - for mig - nye steder, som I har besøgt.
    Ha´ det godt og pas på hinanden.
    Vi ses.
    K.h.
    Poul

    SvarSlet
  2. Jeg skriver fra Søborg , hvor jeg har fået en dejlig godmorgenlæsning ved at læse om jeres tur. Det lyder da helt utroligt . Sikke meget I har oplevet og set. I får vist fuld valuta for pengene og minder, der kan lyse op i lang tid. Godt, at dit kamera klikker, Malene , så vi kan få et glimt af jeres oplevelser .
    God tur videre frem . Pas på jer selv og andre .
    Det var en hilsen fra Inge

    SvarSlet