Sapa

Sapa er en skøn og rolig by som ligger oppe i 1200 m højde. Vi er ankommet i deres vinter der normalt er 12 grader om natten, men under vores ophold kun små 6 grader. 

Turen hertil med tog gik fint, trods lidt urolig nat. Vi sov i en 4 mandskupe, sammen med en lille familie på 3. Datteren var mellen 1-2 år, og smilte hele tiden til os. De kunne intet engelsk, så det var ikke nogen længere snak. 

Da vi ankom til Laó Caí blev vi hentet af en kvindelig guide som fuglte os gennem hele vores ophold i Sapa. Hotellet er fint. Lidt koldt, men dejligt stort og med balkon. Vi fik en lille gul varmelampe, som vi kunne varme os foran, så snart vi har tiden til det. 

Vi startede med morgenmad hvorefter vi gik en tur gennem nogle små landsbyer. 

Nogle kvindelige stammefolk fik charmeret sig ind på Peter, og fik ham til at købe et lille bambus instrument. 

Solen kom frem og vi nåede at få varmen, især fordi vi allerede havde puttet det uldne skiundertøj på. 

Eftermiddagen havde vi for os selv, hvor vi fik tjekket ind på hotellet og taget os et dejligt varmt bad. 

Vi gik en lille tur i Sapa by, så deres marked og gik en tur rundt om søen. Tilsidst endte det med, at jeg måtte investerer i en fleece. Det er hamrende koldt så snart solen går ned. 

Da det blev aften, var det så koldt og mørkt, at vi blot blev hotellet og fik en super lækker HotPot, som blev lavet på vores bord over gas. Det gav varmen, og som dessert tog vi 2 te med frisk ingefær med op på værelset.

Dagen efter kom vores guide Li og hentede os klokken 8 om morgen. Her startede vi vandring mod en lille landsby, hvor vi skulle sove natten over. 

I vores vandring dertil, gik vi igennem rismarker, mudder og bambusskove. Vi gik blandt vandbøfler, grise og høns. Vi skred til tider i mudderet, men heldigvis havde vi vores gode vandre støvler på. 

Under hele vores vandring, fulgte adskillige kvindelig stammefolk efter os. Men man skal ikke lade sig narre. Så snart de får mulighed for det, prøver de at sælge diverse tasker, punge, smykker eller andet til en. De prøver endda at true med, at sige at de ikke forlader en, før man har givet dem lidt penge eller shoppet hos dem. Peter er til tider for blød og ser for venlig ud, så de omringer altid ham. Jeg er hård og kontant, og gennemskuer dem med det samme. Så jeg blev udnævnt til "Bos".

Efter godt 7 timer ankom vi til landsbyen hvor vi skulle bo. (Billede nedenfor viser udsigten fra vores homestay) Den var blevet meget turister, og der var "homestay" alle steder. De var nærmest som små "bed and breakfast". 

Der var en pub som var meget besøgt, da der ellers ikke er så meget andet at foretage sig i byen. 

Stedet havde 2 hunde og 3 hvalpe. Jeg fik fanget den ene, og den kunne varme mig lidt. Vi fik stor middag og kl 21 gik vi i seng. Der var så koldt og mørkt. Vi havde fundet et lille værelse, vi sov i, med skiundertøj på. 

Den sidste dag vandrede vi 3 timer til en anden landby, hvor vi fik lift tilbage til hotellet. Her gik vi igennem samme landskabet som dagen før. En lille pige fuglte efter os, og sørgede for at jeg ikke faldt mere end højest nødvendigt ned i mudderet og rismarkerne. Hende endte vi dog med at give en enkelt dollar som tal for hjælp. 

Vi havde håbet og set frem til et bad, men hotellet havde intet varmt vand. Så nu må vi vente til vi kommer tilbage til Hanoi. (Hotel kan ses på sidste billede ) 

I aften går turen retur med tog, og i morgen tager vi flyet til Hue. Så håber vi på lidt varmere vejr end de kun 6-7 grader.