Kandy og Adams Peak

Pali vores chauffør fra tidligere, fik den store ære at bringe os sikkert til Kandy. Undervejs lavede vi et par små stop. 

Først så vi et lille gammelt hindutempel ruin i silende regnvejr. Da vi mente at 5 min der var nok, kom vores Pali pludselig springene i regnen, for at vise os en lille detalje i muren. En lille stenhugning af 3 personer der dyrkede karma sutra. Det var meget specielt for den tid templet blev bygget for mere end tusind år siden.

Næste stop blev ved et gammelt munkekloster. Vi så også flere små templer og hørte lidt af en bøn, inden det sidste stykke mod Kandy ventede.

Kandy blev en våd omgang for os, men vi holdt humøret oppe og så så mange templer som muligt så vi kunne være i ly fra regnen. Vi så et danseshow som nærmest blev til en sovepille for os. Gik tur rundt ved Kandy sø hvor der levede varaner. 

Kandy er som mange andre storbyer fyldt med sælgere og svindlere. Så man skal holde hoved koldt for ikke at lade sig rive med og blive en af dagens gode ofre. 

Fra Kandy gik turen med tog mod Hatton. Desværre ingen luksusvogn,  men virkelig flot og frodig tur gennem teplantager. Fra Hatton med skøn bumlebus til Dahousin. Ved bussens ankomst blev man overfaldt af værter der forsøger at lokke os til deres guesthouse. Men vi takkede pænt nej og vandre 500 m til vores guesthouse. 

Et fint guesthouse med meget spraglede tapeter og vægmalerier. En omgang frokost, kig på vandfald og hurtig aftensmad, og så gik vi ellers i seng og bliver klar til nattens vandretur. 

Kl 1.30 ringede vores vækkeur, gab mand! På med godt fodtøj og taske på ryggen og så ud på vandretur til Adams Peak i 2.200meters højde. Hele byen blev levende og folk begyndte deres vandring. 10.400 trin skulle bestiges, sikke en omgang. Flere pauser måtte tages på vejen, både store og små. Vi startede med vandringen kl 2.00 sharp!!!! Toppen  nåede vi frem til med silende og let støvregn kl lidt i 6. Hvis ellers det havde været muligt at se noget for skyerne, ville vi have oplevet en smuk solopgang. Men sådan havde vejrguderne ikke tænkt sig det. Så efter den hårde anstrengelse for nå toppen måtte vi ned i 1.800 meters højde for at se bare lidt. 

Nedstigningen tog 2 1/2 time hvor vi fik tørt tøj på, morgenmad og med bussen tilbage til Hatton hvor turen går til Ella.